Rejsebureauets navn og registreringsforhold
Nordstjerne Rejser ApS er en del af rejsebureauet ”Skilejrskole.dk ApS”.
Et dansk rejsebureau med CVR-nummer: 39 11 06 44
Bureauet er et ApS, stiftet den 23/11-2017.
Der henvises her til lov nr. 315 af 14. maj 1997: “Lov om en REJSEGARANTIFOND” samt tilhørende ændringer i lov nr. 164 af 15. marts 2000 samt lov nr. 207
af 29. marts 2004. Loven omhandler en række forhold vedrørende salg af pakkerejser.
Pakkerejser
Bureauet udbyder og sælger pakkerejser. Ved salg af pakkerejser er forholdet mellem rejsearrangør og kunde underlagt bestemmelserne i lov nr. 315 af 14. maj 1997 “Lov om REJSEGARANTIFOND” med tilhørende ændringer foretaget i hhv. 2000, 2004, 2008 og 2009. Loven omhandler en række forhold vedrørende salg af pakkerejser.
Bestilling
Bestilling kan foretages ved onlinebestilling, telefonisk eller pr. e-mail til bureauet. En bestilling anses for bindende, når bureauet har modtaget depositum.
Ved indbetaling af depositum har bestilleren samtidigt accepteret arrangementets betalingsfrister og bureauets rejsebestemmelser
Depositum, restbeløb og betalingsbetingelser
Depositum udgør som hovedregel 20% af arrangementets totalpris - med mindre andet er skriftligt aftalt.
Depositum skal indbetales senest 7 dage efter afgivet bestilling, såfremt andet ikke er aftalt. Restbeløb skal som hovedregel indbetales senest 35 dage før afrejsen.
Prisændringer
Bureauet kan kun forhøje prisen efter en aftale er indgået, såfremt et eller flere af følgende forhold indtræffer:
a) Hvis nye skatter, afgifter eller gebyrer fører til ekstra omkostninger ved gennemførelse af arrangementet.
b) Ekstra transportomkostninger, som bureauet er uden indflydelse på, som f.eks. forhøjede brændstofpriser.
Priser og valutakurser:
Bureauet afdækker løbende den usikkerhed, der er forbundet med udsving i valutakursen på primært på norske kroner ved at indgå valutaterminskontrakter med Danske Bank. Dette betyder i praksis, at når en aftale er indgået, vil en ændring i valutakursen på et senere tidspunkt ikke give anledning til en evt. prisforhøjelse/prisnedsættelse begrundet i udsving i valutakursen på norske kroner. Det kan forekomme i andre valutaer.
Prisændringen pga. udsving i valutakursen kan kun foretages, hvis det på forhånd er udtrykkeligt nævnt i REJSETILBUD og ORDREBEKRÆFTELSEN til kunden.
En evt. prisforhøjelse vil straks – og senest 45 dage før afrejsedagen – blive forelagt bestilleren. Hvis en prisforhøjelse fører til en stigning på mere end 10% af rejsens pris, har bestilleren ret til at ophæve aftalen med bureauet. Såfremt dette ønskes, må bestilleren senest 7 dage efter den forelagte prisforhøjelse skriftligt meddele bureauet sin annullering af arrangementet. Bureauet forpligtiger sig herefter til straks at tilbagebetale alle modtagne indbetalinger til bestilleren, som herefter ikke kan gøre krav på yderligere godtgørelse.
Afbestilling
Du kan overdrage din plads på en tur/kursus til andre efter skriftlig aftale med din turleder og vedkommende, der overtager din plads.
Ved afbestilling gælder følgende regler:
Indtil 35 dage før afrejse er depositum tabt.
Fra 34-21 dage før afrejse er 50% af rejsens- eller opholdets fulde pris tabt.
Fra 20 dage inden afrejsen og frem til afrejsedagen er rejsens- eller opholdets fulde pris tabt.
For gruppearrangementer på min. 20 betalende personer gælder følgende undtagelse – dog ikke for flyrejser:
Aflysning
Du får din betaling retur, hvis turen/kurset bliver aflyst pga manglende turleder eller for få tilmeldinger, hvis der er anført et minimumsantal på turen/kurset.
Du får ikke din betaling retur, hvis turen/kurset aflyses pga. katastrofer, strejker og andre hændelser, som er af force majeure karakter.
Forsikring
Ferien kan hurtigt blive rigtig dyr, hvis ikke du har tegnet en forsikring, og der opstår sygdom eller skade på din rejse – eller hvis det sker inden afrejse, og du er nødt til at aflyse din rejse.Vi anbefaler derfor at du kontrollerer, om du er dækket af en rejse- og/eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende. Husk endelig, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen, så det er vigtigt at sikre, at en eventuel forsikring dækker lige præcis det, du skal på din rejse.Har du brug for at tegne en forsikring, kan du via nedenstående links købe forsikring hos Gouda, som er specialister i rejseforsikring og dermed tilbyder løsninger til forskellige typer rejser.
Afbestillingsforsikring
Med en Gouda Afbestillingsforsikring kan du få dine penge tilbage, hvis du er nødsaget til at aflyse din rejse pga. egen - eller rejseledsagers - sygdom eller tilskadekomst, eller samme hos din ikke-medrejsende nærmeste pårørende, eller i tilfælde af skilsmisse, opsigelse fra arbejde samt en række andre punkter.
NB! Bemærk at forsikringen skal købes samme dag, som du bestiller din rejse eller senest ved indbetaling af depositum på rejsen.Læs mere om afbestillingsforsikringer her. Betingelser og produktark finder du her
NB! Afbestillingsdækning kan også vælges som et tillæg til Årsrejseforsikringen, se mere under ”Rejseforsikring”
Rejseforsikring hos Gouda kan købes her
Afbestillingsforsikring hos Gouda kan købes her
Overdragelse af rejsen: “Flyrejser”
Såfremt det benyttede flyselskab giver mulighed for at foretage en navneændring af flybilletten, kan en flyrejse frit overdrages til en anden person.
Gebyrer ved en navneændring af en flybillet skal indbetales til bureauet forud for den ønskede overdragelse. Flyselskaber optræder som underleverandør, og det er deres til enhver tid gældende gebyrer, rejsedeltageren må betale. Bureauet opkræver udover flyselskabets gebyr et ekspeditionsgebyr på 150 kr. pr. navneændring.
Rejsens afvikling
Under rejsen til- og fra rejsemålet optræder Nordstjerne Rejser Aps (Skilejrskole.dk) som agent for de anvendte transportselskaber. Bureauets ansvar begrænses til de erstatningsbeløb, som er fastsat i de internationale konventioner for bus-, tog-, fly-, og skibstransport. Forsinkelser og-/eller ændringer i rejseplanen forårsaget af uheld, vejr- eller trafikforhold kan bureauet ikke påtage sig ansvar for. Krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste forårsaget af forsinkelser under hjemrejsen vil blive afvist.
Billetter, pas og visum
Rejsedeltagerne må under rejsen være i besiddelse af rejsebevis samt evt. billetter, som bureauet har fremsendt. Danske statsborgere skal altid medbringe pas på rejser. Dog kan et kørekort være nok i Sverige og Norge. For deltagere med et andet statsborgerskab gælder der ofte andre regler. I de tilfælde hvor pas samt evt. visum er påkrævet, er det rejsedeltagernes eget ansvar at medbringe dette på rejsen. På alle flyrejser anbefales det at medbringe gyldigt pas.
Flyrejser
Under flyrejsen er bureauets gæster underlagt de regler, som er fastlagt af det benyttede flyselskab. Bureauet vil på forhånd oplyse om udrejsetidspunkt og seneste check-in tidspunkt i afrejselufthavnen, men herudover er det rejsedeltagerens eget ansvar at overholde det benyttede flyselskabs regler for transport af bagage mv.
Ved CHECK IN i lufthavnen skal der normalt fremvises godkendt billed-ID, hvorfor det anbefales at medbringe gyldigt pas.
Ændringer eller aflysning af rejsen
Bureauet forbeholder sig ret til at foretage mindre transportmæssige ændringer, når dette ikke forringer rejsen.
A. At få samtlige indbetalte beløb tilbagebetalt.
B. At acceptere et andet rejsetilbud fra bureauet.
Et rejsearrangement med fly kan ændres såfremt det pågældende flyselskab ændrer den pågældende flyafgang. Ændringer på over 3 timer i forhold til den oprindelige rejseplan giver kunden ret til at søge om kompensation hos det pågældende flyselskab. Annulleres en flyafgang, eller går flyselskabet konkurs, vil bureauet forsøge at tilbyde et alternativ rejseforslag. Såfremt det nye rejseforslag ændrer rejseplanen med mere 6 timer eller medfører en prisstigning, har kunden ret til at annullere rejsen og få samtlige indbetalte beløb tilbagebetalt.
Information om rejsens planlægning
BEMÆRK: For at sikre så lave priser på vores rejser som muligt, forsøger vi at benytte e-mail og internet i så stor udstrækning som muligt. Bl.a. derfor udarbejdes der ikke længere trykte brochurer og prislister for vore skirejser. Man er dog altid velkommen til at kontakte os pr. telefon for spørgsmål og rådgivning om vore rejser. Vi har naturligvis forståelse for, at ikke alle ønsker at blive betjent via e-mail og internet, og tilbyder derfor at fremsende rejsebevis og billetter pr. almindelig brevpost imod et ekspeditionsgebyr på 100 kr. pr. bestilling.
A. REJSEINFORMATION OG PRISER
Information om rejser og priser findes på bureauets hjemmeside.
B. BESTILLING AF ET REJSEARRANGEMENT
Foretages online eller pr. e-mail til bureauet. Bestilleren modtager herefter enBEKRÆFTELSE pr. e-mail på det bestilte rejsearrangement med oplysning om indbetaling af depositum og restbeløb for arrangementet. Evt. flybilletter og anden rejse- dokumentation fremsendes ligeledes pr. e-mail.
C. ORDREBEKRÆFTELSE
Der fremsendes en ORDREBEKRÆFTELSE pr. e-mail, når bureauet har modtaget depositum.
D. REJSEBEVIS
Der fremsendes et REJSEBEVIS pr. e-mail, når bureauet har modtaget restbeløbet for rejsearrangementet.
Rejsebeviset indeholder flg. oplysninger:
·REJSEPLAN
·INDKVARTERING
·EVT. TILKØBTE YDELSER
Mangler efter rejsen er påbegyndt
Efter rejsens påbegyndelse er bureauet forpligtet til at gennemføre rejsen i henhold til de indgåede aftaler. Eventuelle mangler under rejsen eller på rejsemålet skal hurtigst muligt påtales af kunden overfor bureauet, transportselskabet eller indkvarteringsstedet. Således at bureauet, transportselskabet eller indkvarteringsstedet har mulighed for at finde en tilfredsstillende løsning indenfor et rimeligt tidsrum.
Nordstjerne Rejsers ansvar
Vi er ansvarlige for, at din turleder møder velforberedt på startstedet, og for at turen/kurset gennemføres med det indhold, der er beskrevet for den pågældende begivenhed.
Vi sender materiale vedrørende pakkelister og udstyr inden en betalt tur/kursus, som skal hjælpe dig til at være bedst muligt rustet til det kommende eventyr med os.
Vi stræber efter at tage hensyn til samtlige deltagere, hvilket kan betyde at der ændres i programmet undervejs.
Dit ansvar
Det er en forudsætning for deltagelse i vores ture/kurser, at du er selvhjulpen med hensyn til udstyr og evner i forhold til turens program. Udover det tilsendte materiale, kan du selvfølgelig kontakte turlederen for at få præciseret eller få gode råd om udstyr.
Ved turens start gennemgås udstyret og stilles spørgsmål til evner i forhold til de fysiske udfordringer. Mangler du udstyr, eller lever dit udstyr eller evner ikke op til turens behov iflg. programmet og vejledningen, kan turlederen hjemsende dig, idet et sådant forhold kan være belastende for de andre deltagere.
Egne udgifter
Prisen på ture/kurser dækker over indholdet af disse og turlederen.
Derfor står du, med mindre andet er anført i rejsen, selv for udgifter forbundet med transporten til/fra en tur/et kursus, din mad, udstyr og andet du evt. har brug for.
Billeder og film
Vi tager ofte billeder eller film, som vi ønsker at anvende til reklame for vores ture/kurser. Når du melder dig på en tur/kursus, giver du automatisk tilladelse til, at disse materialer anvendes, men du kan selvfølgelig vælge at trække denne tilladelse tilbage ved at gøre din turleder opmærksom på dette. Så vil billeder/videoer af dig kun bruges af os, hvis du ikke kan genkendes.
Forbehold
Der tages almindelige forbehold for fejl og udeladelser i trykt materiale samt på hjemmesiden.
Reklamationer
Eventuelle reklamationer skal straks fremsættes til turlederen, således at fejlen kan afhjælpes med det samme og med så få ulemper for dig og de andre deltagere som muligt. Krav mod Nordstjerne Rejser i forbindelse med en reklamation, som ikke kunne løses på stedet, skal være os i hænde på skrift i rimelig tid, dog senest 14 dage efter turens/kursets afslutning. Manglende reklamation på stedet og bevis herfor vil ofte medføre tab af retten til senere erstatning.
Husdyr
Der må ikke medbringes husdyr, med mindre andet tydeligt fremgår af beskrivelsen for turen.
Ture
På en tur med Nordstjerne Rejser vil du altid have en turleder, der har planlagt turen, og vil hjælpe med at gøre din tur til et eventyr. Vores rolle er at være facilitator for turen, og vi kommer gerne med tips og tricks i løbet af turen. Vi underviser ikke, og har ikke noget teoretisk program for turen, da der skal være plads til at nyde.
Det forventes derfor i det store hele, at du kan være ’selvkørende’, forstået på den måde, at du har det udstyr og de kundskaber, der skal til for at deltage i en tur. Hvis du er usikker, eller først skal i gang med friluftslivet, kan vi anbefale at kigge på vores kurser i stedet.
Kurser
Et kursus med Nordstjerne Rejser er spækket med informationer, og er skabt til at få dig videre på det næste eventyr med gå-på-mod og en rygsæk fyldt med tips og tricks, der gør friluftslivet sjovere og mere behageligt.
Du har måske aldrig været på tur før, eller måske vil du bare gerne have finpudset dine færdigheder. Du kan altid læse om niveauet på kurserne, så du finder det, der passer lige netop til dig.
Reklamationer
Reklamationer skal så vidt muligt fremsættes på stedet.
Eventuelle erstatningskrav skal fremsættes skriftligt til bureauet senest en måned efter rejsens afslutning. Alle krav reguleres efter dansk ret.
Værneting for søgsmål: Sø- og handelsretten i København.
København, 01. februar 2024
Nordstjerne Rejser ApS I Skilejrskole.dk ApS
Torvegade 51, 3.sal
DK-1400 København K
CVR-nummer: 39 11 06 44
E-mail: info @ nordstjerne-rejser.dk