PROGRAM FOR 2025 KOMMER TIL EFTERÅRET
Kvindetur til det svenske Lapland, hvor vi vandrer i skyggen af Sveriges højeste bjerg.
Vores gruppe, der udelukkende består af kvinder, skal ud og gå på Kungsleden, som er en meget attraktiv vandrerute i Nordsverige, da det kombinerer relativ let fjeldvandring med fantastiske udsigter til smukke fjelde, gletsjere og ren, rå natur. Vi sover i telt under stjernerne,
så du kan forvente at få den storslåede, svenske natur helt ind under huden på denne tur.
Vores vandretur kommer til at indeholde lidt af alt. Vi starter med en helikoptertur,
som får os ud i fjeldet imens vi forhåbentlig kan nyde udsigten til Kebnekaise.
Vi går oppe imellem de største fjelde i Sverige, så forbered dig på at føle dig lille og bjergtaget.
På ruten nordpå vil vi krydse nogle helt fantastisk smukke floder, med vand der løber ned oppe fra gletsjerne,
hvor vi er så heldige at der er bygget broer hen over, så de er lette at komme over.
Og sidst på turen har du mulighed for en skøn sejltur, hvor vi kan nyde fjeldene og lytte til historier fra Lapland
fortalt af vores karismatiske skipper.
Vi er to erfarne og entusiastiske turledere, der skaber de bedste forudsætninger for at vi sammen får en uforglemmelig tur
fra Sveriges højeste bjerg, Kebnekaise og de ca 85 km til vi ender i det populære turistområde, Abisko.
I gennemsnit skal vi gå ca. 11,5 km om dagen på vores 7 1/2 dages vandring - dog kan distancerne variere fra dag til dag,
så forvent en max. distance på 13 km per dag.
På ruten vil der være et par fjeldstationer hvor man kan proviantere, men som udgangspunkt er dette en tur med fuld oppakning.
Vi vandrer højt mod nord mellem store fjelde, så selvom det er sensommer, har vejret deroppe sit helt eget liv,
så man skal være forberedt på lidt af det hele.
Vi vil selvfølgelig være der til at hjælpe med diverse tips og tricks både før og under turen,
f.eks kan vi hjælpe med at anbefale udstyr til at holde sig varm og tør, for fokus på turen er fællesskab og nydelse.
Denne tur er for kvinder i alle aldre, som ønsker at vandre i fællesskab med andre kvinder,
og som vil nyde en tur med tid til nærvær i det barske og skønne Lapland.
Erfaring med at sove i telt og vandring med oppakning er begge gode at have, for selvom dagsetaperne ikke er lange, kan de være hårde pga det meget varierende terræn. Fjeldvandring med oppakning kræver mere af vores krop, end hvis vi vandrer på Hærvejen, og 10 km føles hårdere og længere på grund af det ujævne terræn der går op ned.
Desuden kan det blive en kold og tung tur, hvis du aldrig har sovet i telt i flere nætter i træk.
Fysisk skal du kunne klare op- og nedstigninger og vandring på stenet terræn, så selv om etaperne generelt ikke er meget lange,
skal du være i almindelig god fysisk form og have trænet lidt ben inden afgang.
Når det er sagt, er denne rute i kategorien “let fjeldvandring”, og begyndere ville også kunne nyde turen, hvis man bare er godt forberedt.
Vi glæder os til at møde dig.
KH Karina & Heidi