Overnatningskursus

- kun for kvinder

28. - 29. juni 2024

Brænder dit hjerte for eventyret, men har du endnu til gode at sove i det fri, så er dette kursus lige det,

du mangler for at komme ud og nyde stjernerne.

Om kurset


Vi kigger på udstyr og tips til at holde varmen, og råd til hvordan du får en tryg og tør nat ude.

Du kan sove i shelter, men hvis du hellere vil afprøve dit telt/tarp eller andet, så er du velkommen til det.


Efter dette kursus er du klar til at udvide dine eventyr til at inkludere nætterne. Du kan kombinere dette med at vandre, men der venter også nogle dejlige micro adventures ved bare at pakke bilen og køre ud til det nærmeste shelter med ungerne, vennerne eller hele den pukkelryggede.


På dette kursus med Nordstjerne Rejser sørger du selv for at pakke det nødvendige til at spise og overnatte ude i naturen.

Men vi hjælper selvfølgelig med gode råd til, hvad der er godt at pakke til kurset. 

Til gengæld er du sikret et kursus, der er fyldt med relevant og interessant indhold, og undervisere,

der brænder for at klæde dig på til dit næste eventyr.

Kurset henvender sig til


Dette kursus er for dig, der aldrig har sovet ude før, eller endnu har til gode,

at have en god oplevelse med en overnatning i telt, shelter eller under tarp.


Kurset er for voksne kvinder i alle aldre, og du har ikke brug for erfaring i nogen former for friluftsliv.

Det eneste du har brug for er udstyr til at sove ude, og hvis du ikke selv allerede har noget, så kan man ofte låne af venner og bekendte,

eller man kan købe noget brugt billigt. Du kan altid få hjælp af os inden kurset, og efter kurset vil du kunne gå ud og vælge det udstyr,

der passer bedst til dine behov.


Vi glæder os til at møde dig.

KH Karina & Heidi

Praktisk info


  • Mødested og -tidspunkt: Bidstrup Skovene. 28. juni kl 16 til 29. juni kl 16 2024
  • Undervisere: Heidi og Karina
  • Overnatning: Der er plads i shelter til alle, men hvis du gerne vil afprøve dit nye telt eller andet, så har du selvfølgelig mulighed for dette.
  • Pris: Intropris 2024: 795 kr pr person. Prisen dækker dine to undervisere, det faglige indhold på kurset og betaling af shelterplads.
  • Dine øvrige udgifter: Transportudgifter tur/retur. Du skal selv stå for mad/drikke.
  • Antal deltagere: Minimum 3 og maksimum 12.
  • Din erfaring: Ingen. Du får en grundig introduktion til alt, hvad du skal vide om at overnatte ude.

Pris: 795 kr